Brune lab

Chili's Hvalpe

Brev

Her kan der læses breve fra tidligere købere af hvalpe.

 

Hejsa alle sammen.

Mange tak for brevet. Det er da dejligt at der snart kommer små hundehvalpe i huset igen. De er nu så søde sådan nogle små størrelser.

Her hos os går det rigtigt godt. Lulu er en rigtig dejlig hund, med et meget roligt temperament. Hun er sød og kærlig, og er til tider lidt

forsigtig over for nye ting. Hun har været utrolig nem at arbejde med, og det har været en fornøjelse at træne med hende, jeg syntes selv

(Rasmus) vi arbejder godt sammen. Med hensyn til træning, så har vi sidste sommer trænet på et hvalpehold hos Retrieverklubben her i Skive,

og har fra januar til her sidst i marts været med på lydighedsholdet.

Hun har klaret det rigtig flot og har begge gange været blandt de bedste

hunde på holdet. Efter lydigsholdet skulle hun så være klar til brugsprøven. Den var vi til lørdag d.12. april i Viborg.

 

 

Hun gik en rigtig god prøve, og hun bestod med 40 ud af 40 point, og blev desuden kåret som dagens bedste hund. Det er vi selvfølgelig rigtig stolte af.

http://www.drkskive.dk/resultater.htm I mandags startede vi så på overgangstræning, også i Retrieverklubben.

 

Pudsigt nok kom jeg til at snakke med en af de andre på holdet om hvor Lulu kom fra. Det viste sig så at det var ham der har Lulus far, og også " Lab´treasures What so ever".

Så verdnen er lille inden for hundeverdenen. Nu ser vi så hvordan det går, og når jeg syntes hun er klar, prøver vi at stille op i begynderklassen.

Hun mangler stadig at lære at svømme. Hun vil utroligt gerne i vand, men KUN så længe hun kan bunde.

Nu prøver vi at gå med hende ud selv ligeså snart vandet er varmt nok, og ser om ikke det skulle hjælpe.

Jeg har også overvejet at prøve at tage hende med til hundesvømning.

Jeg vil i hvert fald gerne fortsætte med at træne hos Retrieverklubben, som jeg kun varmt kan anbefale.

 

Det er nogle meget kompetente trænere og det er en god måde at komme ud blandt andre hundefolk, og så er det smadder hyggeligt oven i. Jeg ved ikke om I er medlem i Retrieverklubben, men de udbyder sådan nogle hvalpepakker, som opdrætteren kan give alle hvalpene i kuldet, de indeholder et halvt eller helt års medlemsskab og div. andre ting, og de er vist ikke ret dyre, det var da værd at overveje.

 

Herhjemme har hun også været rar, hun har selvfølgelig lavet lidt ulykker af og til. Mest da hun begyndte at kunne nå op på køkkenbordet, det er sket et par gange at hun har fundet diverse ting og gennemtygget dem. Men altid kun når hun har været alene hjemme. Jeg syntes vi har sluppet billigt, og hun har stort set aldrig taget noget hun ikke måtte, når vi var hjemme, hverken sko eller noget andet. I starten døjede vi lidt med at Lulu var en smule for tyk, men da hun var 9 mdr prøvede vi at skifte over på noget light fodder og det har hjulpet gevaldigt.

 

Lulu vejer ca 25 kg, og hun er ca 55 cm høj. Hvis du får data fra de andre hvalpe i kuldet, kunne jeg godt tænke mig en mail med de tal, bare for at se hvordan hun størrelsesmæssigt ligger i kuldet. Jeg har ikke rigtigt haft hende med på jagt endnu, jeg har haft hende med nogle enkelte gange hvor jeg bare selv har gået en tur med bøssen, hun har et rigtigt fint søg, og hun fandt og lettede da også en fasankok en af gangene - at faderen så ikke kunne ramme den var jo ikke hendes skyld!

 

En anden gang da vi bare var ude og gå tur i skoven lettede hun også en sneppe som kom perfekt, men jeg var jo uden bøsse.

 

Til efteråret er det meningen hun skal mere med på jagt. Jeg vil slutte af for denne gang, men jeg skal nok skrive igen når der sker lidt mere med træningen, og hun er klar til markprøverne. Held og lykke med det nye kuld hvalpe, jeg vil følge med i hvordan det går på hjemmesiden

Mvh. Line, Rasmus og LuluHej Janne og Jørgen!

 

Ja, hvor utroligt det end lyder, så er det jo et år siden, hvor der blev kigget rigtig meget efter billeder på jeres hjemmeside.

 

Jeg har jo en dejlig BABYBRIETTA = AIA. Selvfølgelig var det en overgang med en baby i huset, men alt var forberedt med haven indhegnet og kurve forskellige steder i huset.

 

Vi startede til alm. hundetræning i efteråret og er startet igen på et nyt forårshold, hun er utrolig lærenem, MEN en ting er vi absolut ikke enige om, hun mener hun skal sidde i samme stol som mig om aftenen. Det er virkelig en kamp, der skal kæmpes.

 

AIA er en meget smuk hund, hun er næsten færdig med at fælde det sidste hvalpeuld, hvor der så fremkommer en meget dejlig brun farve.

 

Hun måler i øjeblikket ca. 54 cm og vejer 24,5 kg. og har nogle stærke og kraftige muskler.

 

Det lyder da rigtig spændende med et kuld hvalpe igen, I ved jo, hvor meget arbejde der følger med, men også mange oplevelser.

 

Jeg prøver lige med et par billeder af ” fotomodellen ”

 

Rigtig god sommer og held og lykke med næste hold.

 

 

Mange hilsner

 

 

Trine

 

 

Hej med jer.

 

 

Ja, så fik vi os taget sammen til at få skrevet til jer om Tico. Det er jo ikke meget vi har skrevet til jer, men vi kan så sige at intet nyt er godt nyt J

 

 

Først og fremmest så er Tico faldet rigtig godt til hos os, og vi er meget glade for ham. Han er en dejlig hund, som er meget nem at have med at gøre.

 

Han er psykisk noget ”blødere” end vores gamle hund, som var meget stærk (han var en sort labrador). Så det skulle vi lige vende os til.

 

Han var meget hurtig renlig, har hele tiden været meget hurtig til at lære nyt og at lære spillereglerne i huset og på grunden. Vi har en stor grund på 4500 m2 som ikke er hegnet ind, så vi har været spændte på om han, ligesom den gamle, ville blive på matriklen. Det gør han J. Vi har brakmark på de to sider af grunden, og der har han lært at løbe ud og besørge. Og lige så snart han har klaret det, kommer han tilbage på matriklen igen.

 

Han er meget livlig og legesyg når vi går udenfor. Og han er meget rolig og fylder ikke meget når han er indenfor. Der kommer en del små børn hos os, og også disse er han meget forsigtig overfor, og de kan tale med ham uden at han overmander dem.

 

Han er meget god til at give lyd, når der kommer nogen. Måske nogen gange lidt for god, men absolut ikke noget generende. Det er ikke sådan at han fortsætter med at gø, når han har set, hvad det var, eller lyden forsvinder.

 

Vi har ofte haft Tico med på besøg hos andre. Det har også fungeret upåklageligt, uanset om der er andre hunde i huset eller ikke.

 

Tico har gået til hundetræning siden han var en 5 -6 mdr. i DcH-klubben i Kjellerup. Vi (Helle og Tico) kom på et stort hvalpehold, omkring 15 – 20 de første gange, nu er vi nede på en 5 – 7 et års hunde! Og hormonerne er begyndt at røre på sig. Det viste sig hurtigt at det var hundeføreren der havde mest brug for undervisning. Når kommandoerne og tegnene var rigtige, var Tico med på det hele. Han er meget opsat på at ville gøre tingene. Trænede vi igennem ville han blive superdygtig. Vi træner ikke så meget herhjemme, det er mest apportøvelserne når vi kaster pind, bold eller andet. Han kan alle lydighedskommandoerne, kom, sit, dæk, op på tæppet og er rigtig god til at blive siddende når posten eller gæster kommer. Vi holder ved træningen fordi den giver Tico en times udelt opmærksomhed og samværet med de andre hunde. Så kæmper vi os igennem alle øvelserne som vi ikke anser for så vigtige, det være sig zig zag mellem ben, godbid på snuden, rulle rundt og komme helt hen til en på den helt rigtige måde og sidde helt stille og måske samtidig holde en ting i munden. Sidstnævnte selvfølgelig vigtig hvis han skulle være jagthund, men det skal han jo ikke. Vi har heller ikke planer om at udstille ham, så alt i alt kan han det vi vil han skal kunne. Og ja han trækker i snoren og er utålmodig når vi står stille og skal lytte efter hundetræneren og er nogle gange svær at holde og jeg opgiver at sige plads hele tiden, men vi går også næsten hele tiden løs med ham herhjemme, så det andet må vi træne videre med. Måske også mere end en time om ugen. Ellers er han i god form og super hurtig.

 

 

Tico vejede 27 kg og målte 57 cm på sin 1 års dag

 

Med venlig hilsen

 

Sten Langdahl